Min Mening

Ac Milan er mit ynglings fodboldhold, jeg har været fan af dem i snart 5 år nu, jeg elsker fodbold, jeg går selv til det. Det har jeg gjort i 10 år nu.
Jeg kan godt lide Ac Milan, fordi jeg synes de er et godt hold med mange gode fodboldspiller, jeg kan især godt lide Kaka, Pirlo og Shevchenko. Når jeg spiller fodbold spiller jeg venstre Midtbane for det meste.
Besøg Milans Hjemmeside |
Historiske opgør.
Milan-Barcelona 4-0 Pre-match Europas to bedste mandskaber anno 1994 tørnede sammen i dette klassiske opgør. At det var de to rigtige hold der havde nået CL-finalen kunne ingen være i tvivl om. Begge hold havde vundet deres indledende puljer, men Barcelona havde været det stærkeste hold i puljespillet.
Fire sejre og to uafgjorte var det blevet til for Catalanerne, imens resultaterne havde flasket sig omvendt for Milan der havde spillet tre af de seks kampe 0-0. Puljen blev vundet med ét point ned til Porto, og en målscore på 6-2. Forsvaret havde været lige så imponerende som angrebet havde været skuffende.
Barcelona derimod havde sprudlet i den indledende gruppe. 13 mål i de seks kampe, blandt andet 5-1 over Spartak Moskva hjemme på Nou Camp, i en kamp hvor Ronald Koeman blev en sjælden 2-måls-skytte. Ellers havde Romario og Stoichkov været turneringens store oplevelser for Barca.
Semifinalerne stod mellem Barcelona og Porto i den ene kamp, og mellem Milan og Monaco i den anden. Kampen om den iberiske halvø vandt Barcelona sikkert med 3-0, og Milan besejrede Monaco med samme cifre. Desailly, Albertini og Massaro scorede for Milan.
 Dermed var scenen sat for en finale imellem Europas to fodboldflagskibe. Få uger forinden havde de fleste regnet med at Barcelona ville vinde turneringen let, men Milans pludselige forvandling til et hold der scorede mål havde bragt tvivlen frem i mange. Kunne italienerne true fantastiske Barcelona?
Dette var i øvrigt året hvor AC Milan i kvalifikationen til CL løb ind i danske FC København. Nogle husker måske at Brian Laudrup var på banen for Milan og scorede i kampen i København, som Milan vandt hele 6-0. Returkampen i Italien vandt Milan 1-0 på mål af Jean-Pierre Papin.
18. maj 1994 Stemningen forud for kampen var intens. Barcelona-træner Johan Cruyff var kommet i uføre, og var blevet uenig med en række af sine verdensstjerner. Det betød blandt andet at danske Michael Laudrup var blevet sat af holdet i flyveren på vej til Athen. Alligevel var Barcelona favoritter, ikke mindst fordi Milan var tvunget til at stille op uden den skadede kaptajn Franco Baresi.
Filippo Galli overtog hans plads, i et forsvar der udover ham bestod af Maldini, Tassotti og Panucci. På midtbanen regerede Albertini og Desailly, med Donadoni og Boban på kanterne. Angrebet udgjordes af Massaro og Savicevic, imens Rossi vogtede målet.
Efter 22 minutters spil kunne Massaro bringe Milan foran 1-0, og i halvlegens sidste minut gjorde selvsamme Massaro det til 2-0. Det vil være en overdrivelse at kalde det en sensation, men en stor overraskelse var på vej i Athen.
Anden halvleg bød på et mere aggressivt Barca-hold, der var nødt til at satse alt. Allerede efter to minutters spil måtte de dog sande at CL-trofæet var endog meget langt væk. Dejan Savicevic kronede en formidabel indsats med sin scoring til 3-0.
Efter 59 minutter bliver værket fuldendt - Marcel Desailly scorer til 4-0, og sikrer Milan en mindeværdig sejr for øjnene af 70.000 begejstrede tilskuere på det olympiske stadion i Athen.
|